Princippet bag solcelleproduktion er en teknologi, der direkte omdanner lysenergi til elektrisk energi ved at udnytte den fotovoltaiske effekt af halvledergrænsefladen. Nøglekomponenten i denne teknologi er solcellen. Solcellerne pakkes og beskyttes i serie for at danne et stort solcellemodul og kombineres derefter med en effektregulator eller lignende for at danne en fotovoltaisk kraftgenerator. Hele processen kaldes et fotovoltaisk kraftgeneratorsystem. Det fotovoltaiske kraftgeneratorsystem består af solcellepaneler, batteripakker, opladnings- og afladningsregulatorer, solcelle-invertere, kombinerbokse og andet udstyr.
Hvorfor bruge en inverter i et solcelleanlæg?
En inverter er en enhed, der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm. Solceller genererer jævnstrøm i sollys, og den jævnstrøm, der er lagret i batteriet, er også jævnstrøm. DC-strømforsyningssystemet har dog store begrænsninger. AC-belastninger såsom lysstofrør, tv'er, køleskabe og elektriske ventilatorer i dagligdagen kan ikke drives af jævnstrøm. For at solcelleproduktion kan blive bredt anvendt i vores dagligdag, er invertere, der kan omdanne jævnstrøm til vekselstrøm, uundværlige.
Som en vigtig del af solcelleproduktion bruges den solcelledrevne inverter primært til at konvertere den jævnstrøm, der genereres af solcellemoduler, til vekselstrøm. Inverteren har ikke kun funktionen til DC-AC-konvertering, men har også funktionen til at maksimere solcellens ydeevne og funktionen til systemfejlbeskyttelse. Følgende er en kort introduktion til den solcelledrevne inverters automatiske drifts- og nedlukningsfunktioner samt funktionen til kontrol af maksimal effekt.
1. Maksimal effektsporingskontrolfunktion
Solcellemodulets output varierer med solstrålingens intensitet og selve solcellemodulets temperatur (chiptemperatur). Da solcellemodulet desuden har den egenskab, at spændingen falder, når strømmen stiger, er der et optimalt driftspunkt, hvor den maksimale effekt kan opnås. Solstrålingens intensitet ændrer sig, og det optimale arbejdspunkt ændrer sig naturligvis også. I forhold til disse ændringer er solcellemodulets driftspunkt altid ved det maksimale effektpunkt, og systemet opnår altid den maksimale effekt fra solcellemodulet. Denne styring er den maksimale effektsporingskontrol. Den største egenskab ved invertere til solcelleanlæg er, at de inkluderer funktionen til maksimal effektpunktsporing (MPPT).
2. Automatisk drift og stopfunktion
Efter solopgang om morgenen øges intensiteten af solstrålingen gradvist, og solcellens output øges også. Når den udgangseffekt, som inverteren kræver, er nået, begynder inverteren at køre automatisk. Efter drift vil inverteren overvåge solcellemodulets output hele tiden. Så længe solcellemodulets outputeffekt er større end den udgangseffekt, der kræves for at inverteren kan fungere, vil inverteren fortsætte med at køre; den vil stoppe indtil solnedgang, selvom det er overskyet og regnfuldt. Inverteren kan også køre. Når solcellemodulets output bliver mindre, og inverterens output er tæt på 0, vil inverteren gå i standbytilstand.
Ud over de to funktioner beskrevet ovenfor har den fotovoltaiske inverter også funktionen at forhindre uafhængig drift (for nettilsluttede systemer), automatisk spændingsjusteringsfunktion (for nettilsluttede systemer), DC-detektionsfunktion (for nettilsluttede systemer) og DC-jordingsdetektionsfunktion (for nettilsluttede systemer) og andre funktioner. I solenergiproduktionssystemer er inverterens effektivitet en vigtig faktor, der bestemmer solcellens kapacitet og batteriets kapacitet.
Opslagstidspunkt: 1. april 2023
